Jeg hedder Alberte, og velkommen til FRIROLEY! Jeg er på en spændende rejse mod en karriere med hunde. Min kærlighed til dyr har altid været en stor del af mit liv. Efter at have arbejdet som faglært landmand besluttede jeg mig for at følge min drøm om at arbejde med hunde.
Jeg har to Cavalier King Charles Spaniels – Ronaldo og Bailey. Ronaldo er min hjertehund. Han er utrolig kærlig og følsom. Han ved altid, når man har brug for ham. Bailey er fyldt med energi og livsglæde. Hun er et lille muddermonster, der elsker at boltre sig i vand og mudder – jo mere snavset, desto bedre! Begge hunde elsker at udforske og løbe hen over engen. De nyder også en afslappende lur på sofaen efter en dag fyldt med eventyr.
På bloggen deler jeg mine oplevelser og tips. Jeg skriver omkring hverdagen med hunde, tips til hundeejere, produktanmeldelser, ernæring mm. Jeg er ikke professionelt uddannet inden for hundeverdenen. Alt, hvad jeg deler, er baseret på min egen erfaring, den viden jeg har tilegnet mig gennem research, samt min rejse mod at arbejde med hunde i fremtiden. Dette er ikke en side med 100 % professionelle vejledninger, men et sted, hvor jeg som hundeejer deler min interesse, mine oplevelser og den viden, jeg har fået eller læst mig frem til.

Jeg glæder mig til at dele min rejse med dig. Jeg håber, at FRIROLEY bliver et hyggeligt sted, hvor vi kan dele vores kærlighed til hunde og lære af hinanden.