Vi har været så heldig at modtage tre forskellige varianter af det kvalitetsrige Happy Dog foder, en hundeskål og et stykke legetøj sponsoreret af Toftegaardens Rideudstyr.
I samarbejde med DogsJournal laver vi en lille “taste test”, hvor hundene får lov at smage og vurdere de forskellige slags.
Happy Dog MINI-serien – Kvalitet til de små
Happy Dog MINI-serien er særligt udviklet til små, voksne hunde op til 10 kg, og byder på højkvalitets fuldfoder med nøje udvalgte, skånsomme ingredienser. Alle varianter er sammensat med fokus på sundhed, smag og fordøjelighed.



Fælles for dem alle:
- Fremstillet i Tyskland under streng kvalitetskontrol
- Små piller – perfekt til mindre hunderacer
- Hvedefri eller glutenfri opskrifter
- Indeholder animalske proteiner af høj kvalitet
- Med omega-3 og omega-6 for hud og pels
- Indeholder muslingekød til støtte for sunde led



Taste Test: Hvilken variant af Happy Dog var bedst?
Ronaldo
Ronaldo startede med og snusede til alle tre varianter, men begyndte med Neuseeland med lam. Derefter gik han over til Toscana med and & laks, som tydeligvis var et hit – han tog store og hurtige bidder. Da skålen blev fjernet, søgte han straks tilbage til den grønne med lam, som stod lige ved siden af. Til sidst spiste han også Fit & Vital med kylling & fisk, dog først da de andre var væk.
Ved andet forsøg, da alle tre skåle kom frem igen, gik han direkte efter Toscana. Derefter lam og til sidst Fit & Vital. Ved tredje forsøg blev han håndfodret – og her var der ingen tøven. Han spiste alle tre smagsvarianter hurtigt og uden at snuse eller overveje. Til fjerde forsøg blev rækkefølgen på skålene byttet rundt. Han valgte først Toscana, så Neuseeland, og sluttede med Fit & Vital. Da han til sidst fik valget mellem kun lam og kylling/fisk, gik han med den blå – Fit & Vital.
Ronaldo elskede alle tre varianter og spiste dem uden tøven. Han er en madglad hund og ikke kræsen, så det var ingen overraskelse, at alt blev godkendt – men særligt Toscana og Neuseeland fangede hans opmærksomhed flest gange.
Bailey
Bailey er kendt for at være meget selektiv og kræsen med, hvad hun spiser. Hun springer af og til måltider over eller spiser når det lyster. Derfor var forventningerne lave – men hun overraskede!
I første forsøg gik hun målrettet til Neuseeland med lam, derefter Toscana med and & laks og til sidst Fit & Vital med kylling & fisk. Det var imponerende, hvor hurtigt hun spiste – især fordi hun normalt spytter ukendt foder ud flere gange, før hun accepterer det.
Ved andet forsøg blev hun håndfodret med alle tre varianter, og hun spiste det hele uden tøven. Ved tredje forsøg fik hun lov at vælge mellem skålene, og igen gik hun først til den grønne med lam, derefter til orange (Toscana) og så blå (Fit & Vital). Alle tre blev spist med god appetit.
To ekstra forsøg uden skåle bekræftede mønstret: Første forsøg kun med en pille fra hver variant. Hun gik først til det, der stod længst væk – først blå, så orange, så grøn. I sidste test med små bunker foder, valgte hun orange først (måske fordi den stod nærmest), men hun spiste hurtigt fra alle tre bunker.
Bailey spiste alle tre varianter uden tøven – en stor sejr for en kræsen hund! Der var ikke en klar favorit, men lam og and/laks var dem, hun vendte tilbage til flest gange.


Har du lyst til og se videoen af begge hunde smage på fodret, så tjek hundenes instagram ud @ronaldothecavalier og få flere tips og trick følg med på bloggen og instagram friroley.dk med nye indlæg.
Har du en kræsen hund eller en altædende som Ronaldo? Happy Dog’s varianter blev testet og godkendt herhjemme – og vi er imponerede over, hvor meget begge hunde kunne lide dem.
Hvilken variant tror du, din hund ville vælge? Del gerne dine tanker i kommentarfeltet eller på Instagram – jeg vil elske at høre jeres erfaringer! 🐾
I må alle have en rigtigt god påske!
Du kan også læse flere indlæg om livet som hundeejer, anmeldelser og små glimt af dagligdagen med Ronaldo & Bailey.