Hundeejere ved, at ingen dage med hund er ens. Hverdagen kan være travl med job, familie og alt det andet, der fylder. De helt store ture er ikke altid mulige. Men lige nu har jeg mere fleksibilitet, så jeg besluttede at tage Ronaldo og Bailey med på en særlig tur.
For et par dage siden besøgte vi Fjellerup Strand – et sted, jeg ikke tidligere har været med hundene. Efter den 31. marts må hunde ikke længere løbe frit på danske strande, så jeg ville give dem en sidste fri løbetur langs vandet. Selvom vejret var køligt, vidste jeg, at mine eventyrlystne hunde ville elske det – og jeg fik ret!
Morgenrutine med Bailey og Ronaldo
Dagen startede med hygge i sengen, hvor Ronaldo og Bailey nød at blive kløet. Efter morgenmaden fik de en tur i haven, mens jeg pakkede til dagens eventyr. Jeg pakker i vores OnTheGo bag fra Siccaro og medbringer vores tørredragter, snorer, seler, håndklæde, vand og godbidder.
Inden vi kørte, gik vi en kort tur, så de var klar til køreturen. Jeg var iført mine Revolution Race-bukser og jakke, Kingsland-pandebånd og halsedisse samt mine trofaste Gateway1-støvler. Hundene sad trygt i deres bur fra Billige-hundebure.dk, som giver ro under kørslen.



Turen til Fjellerup Strand
45 minutter senere ankom vi. Hundene var ellevilde efter at komme ud. Vejret var solrigt, men blæsende – noget, de var ligeglade med. Ronaldo snusede ivrigt, mens Bailey næsten ikke kunne vente med at hoppe i vandet.
Jeg startede med at have dem i snor for at få en fornemmelse af stedet. Da der ikke var andre i nærheden, slap jeg dem fri. De tonsede rundt i sandet, rullede sig og lavede vilde zoomies. Vi gik langs vandet, og jeg tog billeder og videoer. Bailey elskede at jagte pinde i vandet, mens Ronaldo fulgte spor i sandet.



En ubehageligt oplevelse med en løs hund
Midt i alt det sjove fik turen en drejning. På afstand så jeg tre mennesker og en større hund, der kom løbende i høj fart. Mine hunde var stadig løse, men jeg vidste, de ville blive ved mig. Pludselig gik det op for mig, at den fremmede hund var uden kontrol og havde mundkurv på – og at ejerne kom løbende efter den.
Jeg trak hurtigt Ronaldo og Bailey tæt på, men før jeg kunne reagere, var hunden over dem. Den knurrede og viste tænder, og jeg blev nødt til at hive mine hunde op i deres seler for at beskytte dem. Ejeren nåede endelig frem, tog fat i snoren og indrømmede, at det ikke var okay. Mine hunde var tydeligt rystede og peb, mens jeg prøvede at aflede dem med godbidder og leg.
Dette er præcis den slags situationer, der ikke må ske! Hvis man har en reaktiv hund uden indkald, bør den aldrig være løs i nærheden af andre – selvom den havde mundkurv på. En lang line kunne have sikret, at hunden stadig kunne løbe frit, men uden risiko for andre.
Tilbage til turen
Vi fortsatte turen, og langsomt faldt Ronaldo og Bailey til ro igen. Ronaldo fandt glæde i at grave i sandet med snuden, mens Bailey fortsatte sin jagt på pinde i vandet. Da vi nærmede os bilen, blev de sat i snor igen, da der kom flere mennesker til stranden. De fik lidt vand, blev tørret af og fik deres tørredragter på, inden vi kørte hjem. Efter vi kom hjem ventede et velfortjent bad for at få sandet ud af pelsen. Derefter fik de lov at tørre i solen, mens de løb rundt i haven. Imens tog jeg ind og trænede, og da jeg kom tilbage, fandt jeg dem sovende i sengen og på sofaen med et tyggeben – totalt afslappede.
Aftenrutine med hygge og afslapning
Vi tog på en aftentur gennem byen, hilste på hestene og en af deres hundevenner. Da vi kom hjem, var det næsten spisetid – selvom Ronaldo altid står klar 40 minutter før og stirrer mig ned, indtil jeg giver ham mad. Resten af aftenen gik med filmhygge, en sidste tur i haven og godbidder, inden de begge faldt i søvn – Bailey selvfølgelig helt op ad mig, mens Ronaldo lå for enden af sofaen.
Selvom dagen bød på både fantastiske øjeblikke og en ubehagelig oplevelse, blev jeg endnu engang mindet om, hvor meget glæde mine hunde giver mig. At se dem løbe frit, snuse, lege og nyde livet er noget af det bedste, jeg ved. Det er øjeblikke som disse, der gør livet som hundemor så specielt.
Hvad elsker du og lave med din hund?
Del gerne jeres oplevelser i kommentarfeltet – jeg vil elske at høre om jeres små og store eventyr!